Kan Anders And, Onkel Joakim og de øvrige figurer fra Andeby hjælpe børn og unge med at lære at læse? Jumbobøgerne er skabt for at underholde, ikke for at undervise. Alligevel rummer de nogle særlige muligheder for læseundervisningen. Måske er de mere interessante som læremiddel, end vi om om umiddelbart forestiller os.
En anderledes vej ind i læsningen
Når vi skal lære børn og unge at læse, vælger vi som regel bøger, der passer til deres læseniveau. Teksterne skal være overskuelige, ordene skal kunne afkodes, og sværhedsgraden skal helst stige gradvist. Det er grundlæggende fornuftige principper.
Men hvad hjælper det, at en bog passer perfekt til elevens læseniveau, hvis eleven ikke har lyst til at læse den?
Spørgsmålet er særligt relevant for ældre børn og unge med læsevanskeligheder. En 15-årig kan have læsefærdigheder svarende til de første skoleår, men interesser og forventninger til gode historier svarer sjældent til en otteårigs.
Her kan Jumbobøgerne være et interessant alternativ. De rummer humor, spænding og velkendte figurer, og historierne fortælles gennem en kombination af billeder og tekst. Netop denne kombination kan have stor betydning for elever, som endnu ikke læser sikkert.
Billederne hjælper læseren
I en almindelig bog skal læseren selv forestille sig personerne, stederne og handlingen. I en Jumbobog er en stor del af dette arbejde allerede gjort.
Eleven kan se, hvem der taler, hvordan personerne reagerer, og hvad der foregår. Ansigtsudtryk og bevægelser hjælper med at forklare situationen. Selv når eleven møder et ukendt ord, kan billederne give en fornemmelse af betydningen.
Det kan være en væsentlig støtte for den usikre læser.
Men billederne kan også skjule læsevanskeligheder. En elev kan følge en stor del af handlingen uden at læse teksten grundigt. Derfor må vi skelne mellem at forstå en tegneserie og at kunne læse dens tekst.
Hvis Jumbobøgerne skal bruges til egentlig læseundervisning, skal billederne støtte afkodningen, ikke erstatte den.
Taleboblerne gør læsningen overskuelig
En af Jumbobøgernes største styrker er deres opbygning. Hvor en traditionel bog ofte præsenterer hele sider med sammenhængende tekst, er teksten i en Jumbobog fordelt på talebobler og korte fortællende tekstfelter.
Eleven møder derfor mindre tekstmængder ad gangen. En enkelt taleboble kan læses, undersøges og genlæses, inden eleven fortsætter.
Det giver naturlige muligheder for at arbejde med afkodning og gentagen læsning. Eleven kan eksempelvis læse en kort dialog flere gange og gradvist opnå større sikkerhed.
Men korte tekststykker er ikke nødvendigvis lette. Jumbobøgerne indeholder også lange ord, vanskelige vendinger og komplicerede sætninger. Derfor skal historierne udvælges med omtanke.
Fra afkodning til læseflyd
At lære at læse kræver blandt andet, at eleven behersker forbindelsen mellem bogstaver og lyde. Denne færdighed udvikles gennem systematisk undervisning og målrettet træning.
Jumbobøgerne kan ikke stå alene i dette arbejde, men de kan give træningen en meningsfuld sammenhæng.
Når en elev går i stå ved et vanskeligt ord, kan læreren hjælpe med at undersøge ordets opbygning. Eleven kan arbejde med bogstavernes lyde, finde kendte orddele eller opdele ordet i morfemer. Derefter læses ordet igen som en del af sætningen.
På den måde bliver afkodningen knyttet til en historie, som eleven gerne vil videre med.
Jumbobøgernes mange dialoger giver desuden gode muligheder for at udvikle læseflyd. To elever kan eksempelvis fordele rollerne mellem sig og læse replikkerne højt. Når dialogen gentages, kan eleverne arbejde med sikkerhed, tempo, pauser og betoning.
Målet er ikke blot at læse hurtigere, men at læse mere ubesværet, så der bliver flere kræfter til at forstå indholdet.
Læseforståelse og morfemer
Jumbobøgerne kan også bruges til at udvikle læseforståelse. Ofte fortæller billeder og tekst forskellige dele af historien. En person kan sige én ting, mens ansigtsudtrykket afslører noget andet.
Det giver mulighed for at arbejde med spørgsmål, der kræver mere end blot at finde et svar i teksten. Hvorfor bliver Anders And vred? Hvad forsøger Onkel Joakim at opnå? Hvorfor er situationen morsom?
Eleven skal kombinere oplysninger fra tekst og billeder og drage sine egne slutninger.
Også morfemtræning kan indgå naturligt. Jumbobøgernes sprog indeholder sammensatte ord, bøjningsformer og afledninger, som kan undersøges nærmere.
Når eleven lærer at genkende rodmorfemer, præfikser og suffikser, får eleven redskaber til både at afkode og forstå nye ord. Fordelen er, at ordene optræder i en meningsfuld sammenhæng.
Det er dog vigtigt, at de sproglige øvelser ikke overtager hele læseoplevelsen. Et par velvalgte ord fra en historie kan være tilstrækkeligt.
Læselysten må ikke glemmes
Måske er Jumbobøgernes største kvalitet, at de ikke opleves som skolebøger.
De er skabt for at underholde. Læseren skal more sig, blive overrasket og få lyst til at læse videre.
For børn og unge med længerevarende læsevanskeligheder kan dette være afgørende. Mange har oplevet læsning som noget vanskeligt og forbundet med nederlag. Andre har mødt bøger, som var sprogligt passende, men indholdsmæssigt for barnlige.
En Jumbobog kan tilbyde noget andet. Her kan eleven læse en spændende eller morsom historie uden nødvendigvis at føle sig placeret i en særlig kategori af læsere.
Samtidig er bøgerne opdelt i selvstændige fortællinger. Eleven behøver ikke læse hele bogen for at opleve tilfredsstillelsen ved at afslutte en historie.
Denne oplevelse kan være med til at skabe lyst til mere læsning.
Kan Jumbobøgerne bruges som lærebøger?
Jumbobøgerne er ikke udviklet med en systematisk progression i læsesværhedsgrad. Historierne varierer betydeligt i ordforråd, sætningsopbygning og sproglig kompleksitet. Desuden kan den lille skrift gøre læsningen vanskelig for nogle elever.
Derfor kan vi ikke uden videre betragte dem som traditionelle læsebøger.
Men de kan være et værdifuldt supplement til undervisningen.
Et kort læseforløb kunne begynde med, at eleven læser en udvalgt sekvens. Derefter undersøges et eller to vanskelige ord, måske med fokus på morfemer. Eleven genlæser en kort dialog med vægt på sikkerhed og læseflyd, inden lærer og elev taler om handlingen.
På den måde kan én kort tegneseriesekvens danne grundlag for arbejde med både afkodning, ordforråd, læseflyd og forståelse.
Det kræver, at læreren vælger passende historier og er opmærksom på, hvilken kompetence der trænes. En elev med grundlæggende afkodningsvanskeligheder vil fortsat have behov for systematisk læseundervisning ved siden af.
Fra underholdning til læremiddel
Jumbobøgerne blev aldrig skabt for at lære børn at læse. De blev skabt for at give læserne gode historier.
Men måske er det netop deres styrke.
Når vi underviser børn og unge med læsevanskeligheder, koncentrerer vi os naturligt om de færdigheder, de endnu ikke behersker. Vi undersøger afkodning, måler læsehastighed og tilrettelægger øvelser, der skal udvikle deres læsefærdigheder.
Det er nødvendigt. Men vi må samtidig huske, hvorfor vi ønsker, at børn og unge skal lære at læse.
De skal kunne bruge læsningen til at forstå verden, tilegne sig viden og få glæde af gode fortællinger.
Vi har endnu ikke tilstrækkelig forskning til at fastslå, hvor effektive Jumbobøgerne er som læremiddel. Men deres kombination af billeder, korte tekststykker, dialog og underholdning giver gode grunde til at undersøge mulighederne nærmere.
Kan børn og unge så lære at læse ved at læse Jumbobøger?
Ja, Jumbobøgerne kan være en del af vejen. De kan bruges til at træne afkodning, udvikle læseflyd, styrke forståelsen og skabe motivation for mere læsning.
Det interessante spørgsmål er derfor ikke, om Jumbobøgerne kan erstatte de traditionelle læsebøger, men om vi kan bruge deres særlige kvaliteter til at skabe en undervisning, hvor eleverne både bliver bedre til at læse og får større lyst til at gøre det.
