Der findes unge, som interesserer sig for store spørgsmål, spændende historier og virkelige begivenheder, men som har svært ved at læse de bøger, der handler om netop disse emner. Deres nysgerrighed og modenhed passer til deres alder, men deres læsefærdigheder gør det vanskeligt at følge med i den litteratur, som jævnaldrende læser.
En litteratur, der tager læseren alvorligt
En 15-årig dreng kan være optaget af Anden Verdenskrig, computerspil eller kriminalsager, men have svært ved at læse en almindelig ungdomsroman. En 16-årig pige kan interessere sig for kærlighed, venskaber og sociale medier, men opleve, at bøger om disse emner er for lange eller sprogligt krævende.
Ofte bliver løsningen at tilbyde lettere bøger, som oprindeligt er skrevet til yngre børn. Det kan hjælpe med selve læsningen, men samtidig skabe et nyt problem. Bogens personer, handling og temaer passer ikke til den unges alder. Læseren kan derfor opleve, at bogen er barnlig, selv om den sprogligt passer godt.
Det er netop denne udfordring, som Hi-Lo litteratur forsøger at løse.
Hi-Lo litteratur bygger på en enkel tanke: En bog kan godt være let at læse og samtidig være interessant, spændende og vedkommende for en ældre læser. Den sproglige sværhedsgrad behøver ikke at bestemme, hvor moden bogens handling skal være.
Hvad betyder Hi-Lo?
Betegnelsen Hi-Lo kommer fra engelsk og er en forkortelse af High Interest – Low Reading Level. På dansk kan det oversættes til høj interesse – lav læsesværhedsgrad.
Det første led, High Interest, handler om bogens indhold. Historien skal vække interesse hos den målgruppe, den er skrevet til. Det kan være gennem spænding, humor, konflikter, genkendelige personer eller emner, som læseren allerede interesserer sig for.
Det andet led, Low Reading Level, handler om tekstens tilgængelighed. Sproget er tilpasset læsere, som har brug for kortere sætninger, mere overskuelige afsnit og et ordvalg, der ikke stiller unødvendigt store krav til afkodningen.
En Hi-Lo bog er derfor ikke nødvendigvis en almindelig bog, hvor forfatteren blot har gjort teksten kortere. Den er ideelt set skrevet med et dobbelt hensyn: Den skal være sprogligt tilgængelig og samtidig bevare den kvalitet og spænding, som gør læsningen værdifuld.
En vigtig forskel er, at Hi-Lo ikke betegner et bestemt læseniveau. En bog med et relativt enkelt sprog kan være Hi-Lo for én målgruppe, mens en mere krævende tekst kan være Hi-Lo for en anden. Det afgørende er forholdet mellem læserens alder, interesser og læsefærdigheder.
Hvem henvender Hi-Lo litteratur sig til?
Hi-Lo litteratur forbindes ofte med unge, som har læsevanskeligheder. Det gælder blandt andet elever med ordblindhed, elever med svag læseforståelse og elever, som læser langsomt. Men målgruppen er bredere.
Nogle elever kan afkode ordene uden større problemer, men bruger så meget energi på læsningen, at de mister overblikket over handlingen. Andre har et begrænset ordforråd eller mangler erfaring med længere tekster. Der findes også elever, som teknisk set kan læse forholdsvis godt, men som gennem flere år har mistet lysten til at åbne en bog.
For disse elever kan en almindelig ungdomsroman virke uoverskuelig. Allerede før læsningen begynder, kan bogens tykkelse, de tætte tekstsider eller forventningen om mange timers arbejde skabe modstand.
Hi-Lo litteratur kan mindske denne modstand. En kortere bog med et spændende omslag og et relevant emne kan give eleven en oplevelse af, at læsningen er til at gå til.
Der er dog forskel på at have svært ved at læse og på ikke at have lyst til at læse. En elev, som læser flydende, men sjældent vælger bøger, har ikke nødvendigvis brug for et lavere sprogligt niveau. Her kan det være vigtigere at finde en bog, som passer bedre til elevens interesser.
Hi-Lo litteratur skal derfor ikke ses som en samlet løsning for alle unge, der læser for lidt. Den er først og fremmest et tilbud til læsere, hvor der er afstand mellem det, de gerne vil læse om, og det, de uden større besvær kan læse.
Hvorfor er den rette litteratur så vigtig?
Når en elev gennem længere tid oplever, at læsning er vanskelig, kan det påvirke mere end de faglige resultater. Det kan også påvirke elevens opfattelse af sig selv som læser.
En elev, der gentagne gange må opgive bøger, kan begynde at betragte læsning som noget, andre er gode til. Bøger bliver forbundet med nederlag frem for oplevelser. Efterhånden kan eleven undgå læsning, også når der faktisk findes tekster, som vedkommende ville kunne læse.
Dermed kan der opstå en uheldig udvikling. Eleven læser mindre, får mindre erfaring med skriftsprog og får derfor sværere ved at udvikle de færdigheder, som kunne gøre læsningen lettere.
Hi-Lo litteratur forsøger at bryde denne udvikling ved at tilbyde bøger, hvor læseren kan opleve at lykkes. Men det er vigtigt, at denne succes ikke opnås ved at gøre indholdet barnligt eller ligegyldigt.
En ung læser skal kunne møde personer og problemer, som giver mening i forhold til vedkommendes alder. Det gælder både i skønlitteratur og faglitteratur.
En bog om en historisk begivenhed kan eksempelvis beskrive vanskelige valg, menneskelige konflikter og dramatiske begivenheder uden at benytte et kompliceret sprog. På samme måde kan en ungdomsroman behandle ensomhed, forelskelse eller svigt gennem et forholdsvis enkelt ordvalg.
Det er denne kombination af sproglig tilgængelighed og indholdsmæssig modenhed, som giver Hi-Lo litteraturen dens særlige muligheder.
Det læringsmæssige potentiale
Hi-Lo litteratur har et betydeligt pædagogisk potentiale, fordi den kan gøre det muligt for flere elever at læse selvstændigt. Men potentialet afhænger af, hvordan bøgerne vælges og anvendes.
Læselyst kan føre til mere læsning
En af de vigtigste forudsætninger for at udvikle gode læsefærdigheder er, at eleven faktisk læser. Læsefærdigheder udvikles gennem undervisning, øvelse og mødet med mange forskellige tekster.
Hvis en elev sjældent læser, bliver mulighederne for at træne afkodning, læseflyd, ordforråd og tekstforståelse begrænsede.
Her kan Hi-Lo litteratur spille en vigtig rolle. Når eleven møder en bog, som både er interessant og til at læse, bliver sandsynligheden større for, at læsningen bliver gennemført. En god oplevelse kan give lyst til endnu en bog.
Forskning i læsemotivation understøtter betydningen af interesse. En større metaanalyse fra 2023, der samlede 39 undersøgelser af indsatser for læsemotivation, fandt positive virkninger på både motivation og læseforståelse. Særligt indsatser, som formåede at vække elevernes interesse, havde gode resultater. Undersøgelsen handlede ikke specifikt om Hi-Lo bøger, men dens resultater støtter et af de centrale principper bag denne litteratur.
Flydende læsning og læsehastighed
Når en tekst passer til elevens læseniveau, skal læseren bruge færre kræfter på at afkode hvert enkelt ord. Det kan skabe bedre muligheder for at læse sammenhængende og med en mere naturlig rytme.
En elev, som hele tiden må standse op for at afkode vanskelige ord, kan miste forbindelsen mellem sætningerne. Læsningen bliver langsom, og det kan være svært at huske, hvad der blev læst få linjer tidligere.
I en mere tilgængelig tekst kan eleven i højere grad koncentrere sig om sammenhængen. Med gentagen læsning og passende udfordringer kan eleven udvikle større sikkerhed og bedre læseflyd.
Det betyder dog ikke, at læsehastigheden automatisk stiger, blot fordi eleven læser lette bøger. Hvis målet er at øge hastigheden, kan det være nødvendigt at supplere med målrettede øvelser, eksempelvis gentaget læsning, arbejde med hyppige ord og træning i at læse meningsfulde sætningsdele samlet.
Hi-Lo litteratur kan give et godt tekstgrundlag for denne træning, fordi eleven samtidig får en historie, der er værd at læse.
Læseforståelse og overskud til at tænke
En anden vigtig mulighed ligger i udviklingen af læseforståelse.
Når afkodningen kræver meget opmærksomhed, kan det blive vanskeligere at forstå tekstens indhold. Læseren bruger så meget energi på ordene, at der bliver mindre overskud til at følge handlingen, forstå personernes motiver og drage slutninger.
En sprogligt lettere tekst kan mindske denne belastning. Eleven får bedre mulighed for at arbejde med selve forståelsen.
Det kan eksempelvis være at undersøge, hvorfor en person handler på en bestemt måde, hvordan en konflikt udvikler sig, eller hvilke oplysninger der er vigtigst i en faglig tekst.
Her er det væsentligt at skelne mellem sproglig enkelhed og indholdsmæssig enkelhed. En tekst kan være let at afkode og samtidig stille store krav til læserens evne til at tænke, fortolke og reflektere.
En Hi-Lo fortælling kan eksempelvis beskrive en ung mand, som bliver presset til at begå kriminalitet. Sproget kan være enkelt, men spørgsmålene om ansvar, loyalitet og skyld kan være vanskelige. Dermed kan eleven arbejde med forholdsvis avanceret tekstforståelse uden samtidig at blive overbelastet af sproget.
Det er en væsentlig styrke ved Hi-Lo litteratur: Man kan sænke den sproglige sværhedsgrad uden nødvendigvis at sænke de intellektuelle krav.
Ordforråd og morfologisk bevidsthed
Hi-Lo litteratur kan også bruges til at udvikle elevernes ordforråd og forståelse af, hvordan ord er opbygget.
Et enkelt sprog behøver ikke at være fattigt på interessante ord. Tværtimod kan en god Hi-Lo tekst indeholde udvalgte ord, som giver mulighed for at arbejde med betydning, sammenhæng og morfemer.
I en tekst om en fodboldkamp kan eleven eksempelvis møde ordene spiller, medspiller, modspiller og spillet. Ordene er beslægtede og giver mulighed for at undersøge, hvordan rodmorfemer og andre morfemer påvirker betydningen.
En tekst om kriminalitet kan indeholde ord som mistanke, mistænkt, mistænkelig og mistænksom. Når ordene optræder i en meningsfuld sammenhæng, får eleven et bedre udgangspunkt for at forstå og huske dem.
Det er dog ikke tilstrækkeligt, at ordene blot findes i teksten. Hvis målet er morfologisk læring, bør læreren udvælge relevante ord og arbejde systematisk med deres opbygning og betydning.
Her kan Hi-Lo litteratur være særlig anvendelig. Teksten kan være så tilgængelig, at eleven har overskud til både at læse og efterfølgende undersøge sproget.
Identitet som Læser og tro på egne evner
Der findes også et mere personligt læringspotentiale.
En elev, som gennem mange år har oplevet vanskeligheder med læsning, kan udvikle en negativ læseridentitet. Eleven opfatter måske sig selv som en, der ikke kan læse bøger, eller som en, der aldrig bliver færdig med dem.
Når eleven gennemfører en bog og får en god oplevelse, kan det være med til at ændre denne opfattelse. Det kan skabe større tillid til egne muligheder.
Men bogens udseende har betydning. En 16-årig elev kan føle sig udstillet, hvis vedkommende får udleveret en bog, der tydeligt ligner en begynderbog til små børn.
Derfor er omslag, illustrationer, typografi og bogens fysiske format ikke ligegyldige. En god Hi-Lo bog bør også visuelt signalere, at den er skrevet til den pågældende aldersgruppe.
Hvordan finder man Hi-Lo litteratur i litteraturjunglen?
Det kan være vanskeligt at finde den rette Hi-Lo litteratur. En af grundene er, at betegnelsen ikke anvendes konsekvent i Danmark.
Mange danske bøger, som opfylder principperne bag Hi-Lo, bliver i stedet præsenteret som letlæste ungdomsbøger, læsevenlige bøger eller bøger til læsere med læsevanskeligheder.
Derfor er det sjældent tilstrækkeligt blot at søge efter betegnelsen Hi-Lo.
En bedre fremgangsmåde er at søge efter litteratur til den relevante aldersgruppe og derefter undersøge tekstens sværhedsgrad. Det kan eksempelvis være bøger til unge mellem 13 og 17 år med et LIX-tal mellem 10 og 20.
LIX er et nyttigt redskab, men ikke hele svaret
I Danmark bruges LIX ofte til at beskrive en teksts sproglige sværhedsgrad. LIX beregnes ud fra den gennemsnitlige sætningslængde og andelen af lange ord.
Et lavt LIX-tal fortæller, at teksten har relativt korte sætninger og forholdsvis få lange ord. Men tallet fortæller ikke alt om, hvor vanskelig teksten er at læse.
En tekst kan have et lavt LIX-tal og stadig indeholde ukendte begreber, uklare sammenhænge eller en handling, som kræver meget forhåndsviden. Omvendt kan en tekst med et højere LIX-tal være forholdsvis let at forstå, hvis læseren kender emnet godt.
Det gælder især faglitteratur. En elev, som interesserer sig meget for fly, kan eksempelvis kende ord som bombefly, jagerpilot og luftforsvar. Ordene kan øge tekstens LIX-tal, selv om de ikke nødvendigvis gør teksten vanskeligere for netop denne elev.
Derfor bør LIX bruges som et pejlemærke og ikke som den eneste målestok.
En undersøgelse af 60 Hi-Lo bøger viste netop, at bøgerne varierede betydeligt i deres sproglige egenskaber. Selv bøger, som blev præsenteret som tilgængelige for svage læsere, stillede forskellige krav til blandt andet ordafkodning, sætningsforståelse og sammenhæng.
Den enkelte læser skal være udgangspunktet
Når en lærer eller læsevejleder vælger Hi-Lo litteratur, bør udgangspunktet være den enkelte elev frem for bogens placering i en bestemt kategori.
Det er relevant at undersøge, hvad eleven interesserer sig for, hvor sikkert eleven afkoder, og hvor længe eleven kan læse uden at miste koncentrationen.
Det er også vigtigt at undersøge, om eleven forstår teksten. En elev kan læse en side hurtigt og næsten fejlfrit uden nødvendigvis at kunne forklare, hvad den handler om.
En enkel fremgangsmåde er at lade eleven læse et kort uddrag og derefter fortælle om indholdet. Hvis eleven kan læse med rimelig sikkerhed, forstå handlingen og samtidig udtrykker interesse for at læse videre, er bogen sandsynligvis et godt udgangspunkt.
Den rigtige Hi-Lo bog er ikke nødvendigvis den letteste bog, eleven kan læse. Den bør give en passende udfordring uden at gøre læsningen så krævende, at interessen forsvinder.
Danske forlag og forfattere
Selv om betegnelsen Hi-Lo ikke er særlig udbredt i den danske bogbranche, findes der flere forlag og bogserier, som arbejder efter lignende principper.
Straarup & Co
Et af de tydeligste danske eksempler er Straarup & Co. Forlaget udgiver letlæste bøger til børn og unge, herunder bøger, hvor emnerne er tilpasset unge læsere med læsevanskeligheder.
Særligt interessant er serien Hip, som er opdelt i forskellige sproglige niveauer. Serien findes blandt andet som Hip 5, Hip 10 og Hip 15, hvor tallene henviser til seriens maksimale LIX-niveauer.
Bøgerne handler om emner som kærlighed, venskab, ensomhed, konflikter og ungdomsliv. De er dermed eksempler på litteratur, hvor et forholdsvis enkelt sprog kombineres med indhold, der er relevant for unge.
Blandt forfatterne findes Marie Duedahl og Eva Munk, som begge har skrevet en række bøger i serien. Også Kirsten Ahlburg og Per Straarup Søndergaard har bidraget til forlagets læsevenlige udgivelser.
Forlaget har desuden serier med engelske og tyske tekster samt faglitterære udgivelser. Det gør materialerne relevante i flere fag end dansk.
Turbine Undervisning
Turbine Undervisning er en anden væsentlig udgiver. Forlaget arbejder med læsepædagogisk tilrettelagte bøger og udgiver blandt andet litteratur til unge og voksne med læsevanskeligheder.
Serien #UNGLETLÆST er et eksempel. Den er målrettet unge, især i alderen 13–17 år, og kombinerer et lavt LIX-tal med et indhold og et layout, der passer til målgruppen.
Forlaget lægger vægt på, at bøgerne skal være spændende og underholdende, samtidig med at de støtter læseudviklingen.
Andre danske muligheder
Der findes også relevante udgivelser fra andre forlag og serier.
Gyldendals Spurt-serie bygger på ideen om store historier i en kortere form. Krimi-let og Greyline er andre eksempler på serier, hvor læsevenlige tekster kombineres med emner, som kan interessere ældre læsere.
Desuden findes FAG-LET, der omfatter let skrevne eller bearbejdede faglige bøger til unge og voksne. Flere af disse serier kan findes gennem CFU, selv om ikke alle nødvendigvis er aktuelle som nye forlagsudgivelser.
Fælles for disse udgivelser er ønsket om at gøre litteratur tilgængelig for læsere, som ellers kan have svært ved at læse bøger på egen hånd.
Men de er ikke nødvendigvis alle Hi-Lo bøger i snæver forstand. Nogle er først og fremmest læsepædagogiske materialer, mens andre i højere grad prioriterer den litterære oplevelse.
Denne forskel er vigtig, når bøgerne skal bruges til selvstændig læsning og læselyst.
Princippet kan også anvendes i biografier, historiske fortællinger, naturvidenskabelige bøger og anden faglitteratur.
Hi-Lo faglitteratur – et særligt potentiale
Når Hi-Lo litteratur omtales, handler det ofte om skønlitteratur. Men faglitteraturen rummer mindst lige så interessante muligheder.
Mange unge, som sjældent læser romaner, har stærke interesser inden for bestemte områder. Det kan være fodbold, biler, krigshistorie, computerspil, musik, kendte personer eller naturvidenskab.
Disse interesser kan være et godt udgangspunkt for læsning.
En elev, som ved meget om fodbold, har allerede en betydelig forhåndsviden. Eleven kender spillets regler, de vigtigste klubber og mange af de ord, der bruges til at beskrive en kamp.
Hvis eleven får en bog om en berømt fodboldspiller, vil denne viden kunne støtte forståelsen. Selv om teksten indeholder enkelte vanskelige ord, kan eleven ofte udlede deres betydning af sammenhængen.
Det samme gælder en elev, som interesserer sig for Anden Verdenskrig. En faglig fortælling om et stort slag kan kombinere kronologi, våbenteknologi og menneskelige oplevelser. Teksten kan være skrevet i et tilgængeligt sprog uden at fjerne de historiske forklaringer.
Her bliver Hi-Lo litteratur mere end et middel til læsetræning. Den bliver også en adgang til viden.
Det er en vigtig pointe, fordi læseudfordrede elever ellers kan risikere at få begrænset adgang til fagligt indhold. Hvis teksterne i historie, naturfag og samfundsfag er for vanskelige, kan eleverne få svært ved at deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater.
Hi-Lo faglitteratur kan mindske denne barriere. Den kan gøre det muligt at arbejde med samme emner som resten af klassen, men gennem tekster, der er tilpasset elevens læsefærdigheder.
Hvordan kan Hi-Lo litteratur anvendes i undervisningen?
En væsentlig styrke ved Hi-Lo litteratur er dens anvendelighed i den daglige læsning.
Hvis målet er at skabe en fast læsevane, bør eleven have adgang til tekster, som kan læses uden konstant hjælp. Læsningen skal være tilpas overkommelig til, at eleven kan gennemføre den, men samtidig interessant nok til, at eleven ønsker at fortsætte.
Et dagligt læseforløb på 15–20 minutter kan være en mulighed. Eleven læser en selvvalgt tekst, og læreren følger løbende op på både læseoplevelsen og forståelsen.
Opfølgningen behøver ikke altid at bestå af skriftlige opgaver. En kort samtale om, hvad der skete i teksten, eller hvad eleven tror vil ske i næste kapitel, kan være tilstrækkelig til at fastholde opmærksomheden på indholdet.
Hvis formålet er at udvikle læseforståelsen, kan læreren arbejde mere systematisk med spørgsmål, som kræver, at eleven drager slutninger og reflekterer over handlingen.
Hi-Lo litteratur kan også indgå i undervisning med gentaget læsning, læseteater, ordforrådstræning og morfemøvelser.
Det afgørende er, at undervisningens aktiviteter ikke fjerner den læseglæde, som bøgerne netop skal skabe. Hvis enhver læseoplevelse efterfølges af mange opgaver, kan eleven begynde at opfatte læsning som endnu en skolepræstation.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at skelne mellem læsning, der først og fremmest skal give oplevelser, og læsning, hvor der arbejdes målrettet med bestemte færdigheder.
Begge dele har betydning, men de behøver ikke altid at foregå samtidig.
Kan Hi-Lo litteratur blive for let?
Selv om Hi-Lo litteratur har mange muligheder, rummer den også nogle begrænsninger.
Hvis en elev udelukkende læser meget lette tekster gennem længere tid, kan der opstå en risiko for, at læseudviklingen går i stå. Eleven møder måske for få nye ord, for lidt sproglig variation og for få udfordringer.
Derfor bør Hi-Lo litteratur ikke nødvendigvis være det eneste, eleven læser.
Den kan med fordel kombineres med mere krævende tekster, som læses med støtte fra læreren, gennem fælles læsning eller ved hjælp af oplæsningsteknologi.
På den måde kan eleven både opleve glæden ved selvstændig læsning og få adgang til et mere avanceret sprog.
Det er også vigtigt at understrege, at Hi-Lo litteratur ikke i sig selv afhjælper ordblindhed eller andre grundlæggende læsevanskeligheder. Elever, som har behov for systematisk undervisning i afkodning, skal fortsat have denne undervisning.
Hi-Lo bøger kan skabe mulighed for at anvende og udvikle læsefærdighederne i meningsfulde sammenhænge. Men de erstatter ikke målrettet læseundervisning.
Et godt læseforløb bør derfor give mulighed for progression. Når eleven bliver en mere sikker læser, skal der være adgang til bøger med gradvist større sproglige udfordringer.
Målet er ikke, at eleven skal blive ved med at læse på et lavt niveau. Målet er at udvikle læsefærdighederne, samtidig med at interessen for læsning bevares.
Hi-Lo er også et spørgsmål om litterær kvalitet
Der er endnu en udfordring, som fortjener opmærksomhed.
Når forfattere arbejder med et meget begrænset ordforråd og korte sætninger, kan det være vanskeligt at skabe et naturligt og levende sprog.
Nogle letlæste bøger bliver præget af mange korte hovedsætninger, gentagelser og en meget enkel fortællestruktur. Det kan gøre teksten lettere at afkode, men også mindre interessant at læse.
En god Hi-Lo bog skal derfor kunne mere end at opfylde et bestemt LIX-tal.
Den skal have en handling, som udvikler sig, personer, som læseren kan interessere sig for, og et sprog, der opleves som sammenhængende og naturligt.
Det kræver en særlig indsats fra forfatteren. Komplicerede formuleringer skal erstattes af enklere sprog, uden at fortællingens indhold mister sin betydning.
Det kan eksempelvis være nødvendigt at forklare en vanskelig situation gennem handling og dialog frem for gennem lange beskrivelser. På samme måde kan en faglig tekst gøre et kompliceret emne forståeligt gennem konkrete eksempler, tydelig kronologi og forklaringer, der bygger videre på læserens forhåndsviden.
Men enkelheden må ikke blive et mål i sig selv.
En god Hi-Lo bog skal stadig give læseren noget at tænke over. Den skal kunne overraske, skabe spænding og efterlade spørgsmål, som rækker ud over selve teksten.
Hvis det lykkes, kan Hi-Lo litteratur have en litterær værdi, som ikke alene handler om dens anvendelse i læseundervisningen.
Fra læsetræning til læsekultur
Hi-Lo litteratur kan være med til at ændre den måde, skoler arbejder med læsning på.
I stedet for udelukkende at spørge, hvilke bøger eleven er i stand til at læse, kan læreren også spørge, hvilke bøger eleven faktisk har lyst til at læse.
Det er to forskellige spørgsmål, og begge er nødvendige.
En læsekultur, hvor eleverne har adgang til mange forskellige genrer, emner og sværhedsgrader, giver bedre mulighed for at finde litteratur, som passer til den enkelte.
Her kan Hi-Lo litteratur være et vigtigt supplement til den traditionelle ungdomslitteratur.
Det kræver dog, at bøgerne bliver synlige og tilgængelige. Hvis Hi-Lo bøger udelukkende står i et særligt skab til elever med læsevanskeligheder, kan de komme til at fremstå som noget, der adskiller disse elever fra resten af klassen.
En anden mulighed er at organisere bøgerne efter emner og interesser frem for efter læseniveau. Bøger om sport kan stå sammen, uanset om de er skrevet i LIX 10 eller LIX 30. Det samme kan bøger om historie, kærlighed eller kriminalitet.
På den måde bliver det først og fremmest interessen, der styrer bogvalget.
Læseniveauet er stadig vigtigt, men det behøver ikke at være det første, eleven møder.
Konklusion:
Litteratur på læserens præmisser
Hi-Lo litteratur bygger på en grundlæggende forståelse af, at læsefærdigheder og intellektuel modenhed ikke nødvendigvis udvikler sig i samme tempo.
En ung læser kan have stor viden, stærke interesser og evne til at forstå vanskelige problemstillinger, selv om læsningen er langsom eller usikker.
Derfor bør læsevanskeligheder ikke automatisk føre til, at eleven tilbydes litteratur med et barnligt indhold.
Hi-Lo litteratur forsøger at skabe en forbindelse mellem læserens interesser og læserens færdigheder. Den gør det muligt at læse om emner, som opleves som relevante, uden at sproget bliver en unødvendig hindring.
Det læringsmæssige potentiale ligger især i muligheden for at øge læsemotivationen, skabe flere selvstændige læseoplevelser og give eleverne et bedre grundlag for at udvikle læseflyd, ordforråd og forståelse.
Men Hi-Lo litteratur er ikke en genvej, som automatisk skaber bedre læsere. Den skal vælges med omtanke og indgå i en undervisning, hvor eleverne både får succesoplevelser og passende udfordringer.
Måske er den vigtigste kvalitet ved Hi-Lo litteratur, at den ændrer udgangspunktet for bogvalget. I stedet for at lade elevens læsevanskeligheder bestemme, hvilke historier eleven må møde, bliver det muligt at tage udgangspunkt i elevens alder, nysgerrighed og interesser.
En bog skal ikke være svær for at være god. Men den skal være god for at være værd at læse.
Kilder og videre læsning:
Artiklen bygger blandt andet på forlagsbeskrivelser, danske CFU-oversigter og forskning i læsemotivation og teksttilgængelighed. Særligt relevante ressourcer er CFU´s oversigt over læsevenlige serier, Staarup & Co´s ungdomsbøger og Turbineforlagets #UNGELETLÆST.
Bjarne Melander 21.10. 2026